
Klienthistorier om favoritside og muskelspændinger

Fri bevægelighed i skulder
“Signe startede i behandling hos Anja, da hun var 4 uger, med 2 problemstilling, mange mavekneb, fordi maven var påvirket af penicillin samt hun havde en del spændinger ved den ene skulder efter en hurtig fødsel. Det gav skrigture og en baby der var meget ked af det.
Anja kommer godt rundt om problemerne både med behandling men også råd og vejledning, i vores tilfælde om mælksyrebakterier som Signes mave havde brug for. Under behandlingerne var der ro og tid til både trøst og amning.
Allerede efter første behandling var der bedring og efter 4. behandlinger havde vi en tilpas pige igen. Stor anbefaling her fra.”
Sara

Mere afslappet bevægelighed
“Vi startede i behandling hos Anja pga. en urolig datter, som tit vågnede pga. spjættende arme og ben. Derudover gylpede hun en del og virkede til at have en del uro i maven. Efter god vejledning i forhold til mælkesyrebakterier og gode hænder, som fik afspændt i ryggen og maven, har vi nu en pige som kan ligge og lege aktivt på gulvet uden at spjætte febrilsk”
Hanne

Mere bevægelighed i armen efter 1. behandling
5 måneder gammel, behandlet hos kiropraktor for låsning af bækken og skulder. Men havde fortsat mange muskelspændinger efterfølgende. Hvilket kom til udtryk ved gråd og utilpashed, samt at den ene arm var meget passiv. Armen havde langt mere bevægelighed allerede efter 1. Behandling
Mor fortæller
“Tidligere græd min datter meget om aftenen, samt havde svært ved at finde ro.
Min datter har fået 3 behandlinger hos Anja.
Nu græder hun næsten ikke om aftenen.
Samt hun er mere glad og tilpas i løbet af dagen”
Malene

Motorisk afslappet efter behandlingsforløb
Denne søde dreng kom hos mig, første gang da han var 6 uger, forældrene oplevede at han var meget motorisk urolig, og meget stærk i ryg og nakke muskler, hvilket ofte kom til udtryk ved at han kastede hovedet bagover. De oplevede også daglige skrigeture, og meget sur gylp.
Efter intenst behandlingsforløb over de sidste 8 dage, oplever forældrene nu en mere motorisk afslappet dreng, færre skrigeture og bedre søvn og meget mindre gylp som heller ikke længere er det her sure gylp. Han kaster heller ikke, på samme stærke måde hovedet bagover.
Som behandler oplever jeg også en meget mere afslappet baby nu, han har overskud til at pludre med mig, og modtager nu behandling med afslappethed og velbehag

Tydelig resultater efter få behandlinger
“Da vores datter, Molly, var omkring to måneder gammel, begyndte hun at have en favorit side, grundet spændinger. Hun havde dermed meget svært ved at komme af med luft (prutter og bøvser)
Vi kontaktede derfor Anja, Fjeldsø Kostvejledning & Zoneterapi, da vi havde hørt godt om hendes behandling til babyer.
Efter et par behandlinger, var der tydeligt resultat, med spændingerne, og dermed fik luften "frit løb". Nu efter 6 behandlinger, er vores datter fit for fight.
Som bonus ved at vælge Anja som zoneterapeut, kunne hun anbefale os at skifte til en anden modermælkserstatning, samt D-dråber så Molly's tarmsystem har det bedre.
Anja, er både sød og dygtig, hun tager sig tid til at lære barnet at kende, inden hun giver sig i kast med behandlingen.”
Det bedste anbefalinger fra Heine og Karina.

Fri bevægelighed i nakken
“Min lille dreng på 9 uger døjede rigtig meget med spændinger.
Han kunne ikke dreje hovedet og lå meget skævt og han havde mavekneb samt mange lange skrige ture og urolige nætter.
Jeg kontaktede derfor Anja da jeg læste godt om hende på nettet.
Efter et par behandlinger kunne jeg se resultater på spændingerne og vi fik nogle roligere nætter. Efter 6 behandlinger
Kan min søn nu bruge hovedet meget mere frit.
Han kan følge med i hvad der sker omkring ham og han er blevet meget mere glad samt hans uro er væk.”
Anja er dygtigt. De bedste anbefalinger herfra
Susanne

Fri bevægelighed i armene og ruller fra ryg til mave
“Vores dreng har døjet med hans mave siden han blev født. Rigtig mange mavekneb, dog var der fint gang i den, indtil han blev 3 måneder. Så gik der alt fra 4-10 dage før han kom af med afføring. Jeg fuldammer ham men han var stadig forstoppet. Fik ikke rigtigt hjælp da “ammebørn ikke bliver forstoppet”. Han prøvede flere gange med at presse og det gjorde meget ondt på ham. Han kunne vågne i gråd når han sov pga mavesmerter. Hver aften havde vi en dreng der var meget ulykkelig og grad pga mavesmerter.
Vi mistænkte også lidt spændinger, da han er født med den ene arm oppe over hovedet.
Allerede efter 2 behandlinger var hans mave i balance. Han prutter og har afføring uden smerter. Ingen opvågninger med skrig pga mavesmerter mere.
Anja tjekkede ham igennem og fandt en del spændinger på ham. Men igen efter 2 behandling skete der virkelig meget motorisk. Begge arme kom der meget mere bevægelse i, han fandt hans fødder, begynder at gå fra ryg til mave. Bruge armene når han ligger på maven.

Stortset fuldstænding fri bevægelighed efter behandling
Noahs fantastiske udvikling
“Noah er 2 1/2 måned da han kommer hos mig første gang.
Noah er født ved planlagt kejsersnit pga. omphalocele (bugvægs defekt der gjorde at hans tarme sad uden for kroppen ved fødsel)
Han blev derfor få timer efter fødsel opereret.
Så Noah har haft en meget hård start på livet.
Da mor kommer med ham, har han problemer med smerter op til afføring, bliver ked af det under spisning, han gylper meget.
Derudover oplever forældre i ugerne op til de tager kontakt til mig, sparsom øjenkontakt og en baby der er meget træt hele tiden.
Lægerne mener ikke at det har noget med operationen m.m. At gøre.
Jeg oplever også en baby der lukker af for kontakt og ikke er vild med at blive behandlet i begyndelsen.
Noah har også en favorit side med hovedet.
Mave problemerne er opstået i forbindelse med opstart af modermælkserstatning, så vi forsøger os med skifte af denne. Samt tilfører nogle relevante mælkesyrebakterier for at få gang i maven.
Jeg finder en meget fast spænding i nakken, som bliver løsnet godt op ved 2. Behandling, hvilket giver en meget kraftig reaktion fra Noah.
Ved 3. Behandling kan jeg slet ikke få lov at røre ved ham, han er bare meget meget ked af det. Jeg foreslår derfor mor at vi prøver noget helt andet. Når man som Noah har haft så dramatisk en start på livet, sætter der sig ofte en form for traume i kroppen, og derfor kan det være voldsomt at blive behandlet på og generelt bare være tilstede (kontakt til andre)
Mor er med på at vi prøver noget andet, jeg behandlet derfor Noah med Access Bars, som er en meget blid behandling på hovedet, der beroliger nervesystemet og hjælper kroppen med at slippe unødige energier der blokere i kroppen og hovedet. Han klarer behandlingen så flot, bliver lidt ked af det til sidst men mor kan trøste ham og efterfølgende ligge ham på briksen, hvor jeg kan få lov til at behandle med zoneterapi og KST.
Han ligger nu bare og nyder det. Jeg oplever under denne 3. Behandling, at Noah har fået et helt andet udtryk i ansigt og krop, han har åbne øjne og søger kontakten, tidligere var han ked af det og lukkede bare øjnene og græd.
Efter behandling er han meget afslappet og tilpas.
Efter denne behandling er Noah generelt blevet en gladere baby med højt humør og vil gerne kontakten til mor og far samt når jeg behandler på ham, han bevæger sin krop meget mere og der er godt gang i arme og ben. Hans Mave fungere også meget bedre nu. Spændingen i nakken kan stadigvæk mærkes men den er blevet meget blødere og bliver forhåbenligt i samarbejde med børne fys tilbud, helt opløst med øvelser, over den næste tid.
Noah har ialt fået 6 behandlinger.

kan ligge på maven uden af falde sammen nu
“Olivia på 4 1/2 måned kom til mig for et par uger siden med motorisk fastlåsthed mellem skulderbladene, hvilket resulterede i at hun var meget dårlig til at ligge på maven og holde hovedet oppe, hun faldt meget hurtig sammen igen. Vi har behandlet 3 gange på lige under 2 uger, og Olivia løfter sig nu rigtig flot når hun ligger på maven og hun kan ligge der længe uden at falde sammen, mor har samtidig lavet lidt øvelser med Olivia på daglig basis for at løsne op.”